
Japan-Guide.dk
Din Guide til Japan
Det gamle Tokyo
Asakusa er det Tokyo som alle forestiller sig inden de tager derhen – og et af de få steder der faktisk lever op til forventningerne. Smalle gader, røgfyldte tempelporter, rikshaws og butikker der sælger det samme som for hundrede år siden. Det er her det gamle Edo stadig kan mærkes i murværk og stemning, og det er her mange rejsende vælger at bo første gang de besøger Tokyo.
Asakusa er Tokyos ældste turistkvarter og centrum for det der på japansk kaldes shitamachi-kulturen – den gamle bydels kultur, det folkelige og jordnære frem for det polerede og moderne. I modsætning til Shibuya og Shinjuku har Asakusa ikke forsøgt at genopfinde sig selv. Det er stadig det kvarter det altid har været, og det er en stor del af charmen.
Kvarteret er bygget op om Sensō-ji templet og den lange Nakamise-gade der leder hen til det. Langs vejen finder du hundredvis af små butikker der sælger souvenirs, traditionelt slik, kimono-tilbehør og håndværk. Det er touristisk – der er ingen tvivl om det – men det er også autentisk på en måde der er svær at forklare præcist. Folk bor og arbejder her. Restauranterne er åbne om morgenen for folk på vej til arbejde. Der er et hverdagsliv bag turiststrømmen der giver kvarteret en substans som mange af Tokyos mere moderne bydele mangler.
Historisk set var Asakusa centrum for shitamachi – den lavere bydel i modsætning til yamanote, der var det højereliggende kvarter for samuraier og aristokratiet. Shitamachi var håndværkernes og handlernes kvarter, og den kultur lever videre i dag i den måde folk taler til hinanden på gaden, i de traditionelle håndværksbutikker og i respekten for de gastronomiske traditioner der er videreført i uændret form i generationer.
I Meiji-perioden og frem til Anden Verdenskrig var Asakusa Tokyos underholdningscentrum – bio, varietéteater og forlystelsesparker lå side om side med templet og markedspladserne. Meget af det forsvandt under bombningerne i 1945, men kvarteret genopbyggede sig selv og fastholdt sin karakter som det sted der ikke forsøger at imponere, men bare er.
Sensō-ji er Tokyos mest besøgte tempel og bydelens absolutte centrum. Kaminarimon-porten med den store røde lanterne er et af Japans mest fotograferede motiver. Gå igennem porten, langs Nakamise-gaden og op til selve templet for at forstå hvad det er der giver Asakusa sin særlige tyngde.
Templet er dedikeret til Kannon, medlidenhedens gudinde i den buddhistiske tradition. Legenden siger at en gylden Kannon-figur blev fisket op af Sumida-floden af to brødre i år 628. Den figur er stadig i templets indre og er aldrig vist offentligt. Det er en af de mange usynlige kerner af japansk religion: det helligste er det skjulte. Templet har siden sin grundlæggelse tiltrukket pilgrimme, handlende og besøgende – nu fra hele verden.
Sensō-ji er åbent hele døgnet, og det giver mulighed for at opleve det på tre meget forskellige tidspunkter. Tidligt om morgenen – inden klokken otte – er menneskemængden et helt andet sted end midt på eftermiddagen. Morgenatmosfæren er stille og næsten meditativ: røg fra røgelsesbrænderne, lyden af morgenbønner inde fra templet, enkelte besøgende der trækker omikuji – lykkelapper fra en rystebeholder. Om aftenen tændes papirlygternes lys langs porten og stien, og templet transformeres til noget mere dramatisk og stemmefuldt. Begge tidspunkter er umagen værd.
Bag Nakamise-gaden og de mest besøgte strøg finder du et netværk af smalle sidegader der fortæller en anden historie om kvarteret. Her er langt færre turister, og butikkerne henvender sig til lokale: bagere der åbner tidligt, håndværksforretninger der specialiserer sig i traditionelle japanske produkter og restauranter der ikke har menuer på engelsk men til gengæld er fyldt med folk fra kvarteret. Det er den del af Asakusa der belønner dem der tager sig tid til at gå lidt længere end de tættest befolkede strøg.
Nakamise-gaden selv er en af de ældste og bedst bevarede handelsgader i Japan. De nuværende butiksejere er i mange tilfælde efterkommere af handlende der fik tildelt rettigheden til at drive butik her af tempelbestyrelsen for hundrede og mere år siden. Produkterne er traditionelle: ningyo-yaki (små kager i form af duer og lanterner fyldt med søde bønner), agemanju (friturestegte boller), riscrackere og et utal af souvenirs. Men bag facaden er der en ægte handelskultur der er videreført fra generation til generation.
Kappabashi-dori strækker sig i over en kilometer nordvest for Sensō-ji og er dedikeret til restaurationsudstyr og køkkenfornødenheder. Det er en gade der i udgangspunktet eksisterer for professionelle, men som er åben for alle. Her finder du knive af en kvalitet og til priser der sjældent ses uden for Japan. Masahiro, Global og Shun sælges direkte fra specialforretninger med eksperter der kan anbefale den rette kniv til det rette formål. Japanske tekopper og skåle i alle størrelser og prisklasser, og de berømte sampuru – de realistiske plastikretter der præsenterer menuen i restaurantvinduer over hele Japan.
Selve produktionen af sampuru er håndværk. De bedste er håndmalet og har en detaljegrad der er imponerende tæt på virkeligheden – et glas øl med den rette mængde skum, en skål ramen med damp der ser ud som om den stadig er varm. Mange butikker i Kappabashi sælger dem som souvenirs i miniatureversion, og en enkelt sushibit eller et lille glas øl i plastik er en mere original gave hjem end en magnet til køleskabet.
Bag selve tempelkomplekset mod øst finder du Hoppy Street – en gade med gamle izakaya-barer der har specialiseret sig i hoppy, en øllignende maltdrik der var populær i 1950erne som det billige alternativ til øl under den hårde efterkrigstid. Det er ikke turistvendt. Det er et sted lokale mødes om eftermiddagen for at spise yakitori og drikke det de altid har drukket. Et kig ind i en af disse barer giver et billede af Tokyo der er svært at finde i det centrale, genopbyggede byområde.
De smalle gader der løber parallelt med Nakamise er værd at undersøge i detaljer. Her er farvehandlere der sælger traditionelt japansk brevpapir og blyanter, butikker der specialiserer sig i bambusprodukter, og restauranter der kun har plads til otte gæster og ikke har ændret menuen siden 1980erne. Det er netop den slags steder der giver Asakusa en karakter som ikke kan erstattes af det nye og glitrende.
Asakusa har et stærkt madudbud der er mere rodfæstet i det traditionelle japanske køkken end i mange andre bydele. Her finder du tempura-restauranter der har serveret den samme ret i over hundrede år. Daikokuya er den mest kendte med kø næsten hele dagen, men der er alternativer i de tilstødende gader med kortere ventetid og samme høje kvalitet. Hemmeligheden er altid at gå et par gader væk fra Nakamise.
Udon-nudelsuppe lavet med den brede, tykke nudel er et Asakusa-speciale. Komurasaki er en lille, enkel restaurant der laver udon på traditionel vis og er fyldt med lokale til frokost. Det er den type sted der ikke reklamerer for sig selv og ikke behøver det. Yakitori langs Hoppy Street er aftensmåltidet for mange i kvarteret – små grillede kyllingespyd i forskellige varianter, øl eller hoppy, og en aftensstund der ikke koster meget men sidder godt.
Til morgenmad er Asakusa fremragende. Pelican er en af Tokyos mest respekterede bagere og har leveret brød til kvarterets befolkning siden 1942. De laver primært to produkter: pullman-sandwichbrød og rundstykker, og begge er ekstraordinære i en meget japansk forstand – let søde, luftige og med en tynd, sprød skorpe. Caféerne langs sidevejene åbner tidligt og serverer japansk og vestlig morgenmad til folk på vej til arbejde.
Melon pan – det søde brød med en sprød skorpe i melonmønster – bages frisk hos flere boder fra midt på formiddagen og er kvarterets klassiske gademad. Det er ikke smagt som melon, men er sødt og sprødt på den rette japanske vis. Ningyo-yaki fra Nakamise er bedst spist varmt direkte fra bagerens hænder – de er kedelige kolde og perfekte varme.
Om aftenen er Asakusa generelt stille sammenlignet med Shinjuku og Shibuya. Izakaya-barerne fyldes af lokale efter arbejde, og der er en afdæmpet, hverdagslig stemning der er mere familieorienteret og mindre optaget af at fremvise sig selv. For dem der søger det vilde natteliv er andre bydele bedre egnet; for dem der ønsker en god middag og tidlig sengetid er Asakusa det rigtige sted.
Asakusa er et strategisk godt udgangspunkt for dagsture. Tobu Skytree-linjen kører direkte til Nikko – Japans mest overdådige helligdomskompleks med Tosho-gu-mausoleet for shoguen Tokugawa Ieyasu – på under to timer uden togskift. Nikko er dekoreret i rødt og guld med udskæringer og lakerede søjler der er det diametrale modsatte af den japanske wabi-sabi-æstetik, og det er fascinerende netop fordi det er så anderledes end resten af japansk arkitektur. Tokugawa-dynastiets magt manifesteret i sten og guld.
Kamakura med den store bronzeBuddha og de mange zen-templer er en times togrejse. Tag Yamanote-linjen til Ofuna og skift til Shonan-Shinjuku-linjen, eller kør fra Shinjuku direkte. Kamakura var Japans de facto-hovedstad i middelalderen og har en tæthed af historiske seværdigheder der gør det til en af de bedste dagsture fra Tokyo. Det er en kystby med en anden temperatur og et langsommere tempo end den tætte storby.
Tokyo Skytree er ikke en dagstur men en aften eller eftermiddag: tag metroen to stationer til Oshiage og kig ned over den by der strækker sig til alle sider ud til horisonten. Bestil billet med specifikt tidspunkt online – det er billigere og undgår kø. Solnedgangstidspunktet er særligt smukt når lyset skifter og de tændte vinduer begynder at konkurrere med det naturlige lys.
Senso-ji-templet er det naturlige omdrejningspunkt i Asakusa, men kvarteret omkring det er mindst lige så interessant at udforske. Nakamise-dori er den mest besøgte gade med souvenirstande og tempelslik, men parallelgaderne Shin-Nakamise og bagvejene mod vest og nord er roligere og med butikker der primært betjener lokale. Asakusa Engei-hall er et traditionelt rakugo-teater nord for Senso-ji med forestillinger af den japanske fortællekunst. Rakugo er en fortælletradition med historier leveret af en enkelt siddende fortæller, og er en helt anderledes side af Asakusas kulturelle arv.
Sumida-floden der løber langs kvarterets østlige kant er udgangspunkt for Yakatabune-ture: traditionelle spisebeåde der sejler ad floden med mad og drikkevarer om bord. Det er en klassisk Tokyo-oplevelse med rødder i Edo-perioden og er populær til firmaarrangementer og grupper. Asakusas vandfront fik i 2012 en ny pendant med Skytree-tårnet på den østlige bred der kan ses tydeligt fra Azuma-broen. En tur med vandbus fra Asakusa til Hinode-pier kombineret med videre tog til Odaiba er en god måde at opleve Tokyos vandvej og skifte bylandskab på én rejse.
Denbouin-haven bag Senso-ji-templet er sjældent åben for offentligheden men åbner indimellem i forbindelse med kulturarrangementer og udstillinger. Haven er en klassisk japansk have fra Edo-perioden med centraldam og sti-system og er en af de bedst bevarede af sin slags i Tokyo. Hold øje med Asakusa-turistinformationens kalender for åbningsdatoer. Kappabashi-dori er ti minutters gang mod vest og er Tokyos køkkenudstyrsgade med restaurationsartikler, knive, lagerpotter og de plastik-madreplika-modeller der pryder restaurantvinduer overalt i Japan.
Asakusa betjenes af tre metrolinjer: Ginza-linjen (orange), Asakusa-linjen og Tobu Skytree-linjen. Ginza-linjen forbinder direkte med Ueno, Shibuya og resten af det centrale Tokyo. Suica og PASMO-rejsekort fungerer på alle linjer. Kvarteret er let at gå rundt i til fods – de fleste seværdigheder ligger inden for ti minutters gang fra stationen.