Nara

Nara er den by i Japan der kommer tættest på eventyrlig. Ikke på grund af slottene eller templerne – skønt der er begge dele – men fordi der vandrer fuldstændig frie hjorte rundt på gaderne, i parkerne og ind imellem også ind i butikkerne. Det er absurd og charmerende på samme tid, og det er grunden til at næsten alle der besøger Kansai også tager turen til Nara.

Hvad er Nara?

Nara var Japans første permanente hovedstad, fra 710 til 784. Inden den periode havde det japanske hof flyttet sig fra sted til sted – skik i Shinto-traditionen foreskrev at en ny kejser skulle have et nyt palads for at undgå forurening fra den foregående herskers død. Nara ændrede det: under kejser Genmei valgte man for første gang at bygge en permanent by efter kinesisk model med et fast gaderaster og palads i nordenden. Den varede bare 74 år som hovedstad, men i den tid fik byen en koncentration af store templer og buddhistiske statuer som ingen anden japansk by fra den periode kan matche.

Det vigtigste og mest imponerende er Todai-ji – et tempel der rummer verdens største bronzebuddha og er opført i en af verdens største trækonstruktioner. Det er ikke en lille bygning med et stort budskab. Det er en enorm bygning med et endnu større budskab, og det er svært ikke at blive påvirket af det selvom man ved præcis hvad man går ind til.

I dag er Nara en forholdsvis lille by på ca. 360.000 indbyggere og lever delvist i skyggen af de større nabobyer Kyoto og Osaka. Det er ikke nødvendigvis en ulempe – turistmasserne er langt mindre end i Kyoto, atmosfæren er mere afslappet, og det er muligt at finde ro ved de store seværdigheder på tidspunkter hvor Kyotos tilsvarende steder er uoverskuelige. De fleste besøger Nara som dagstur fra Osaka eller Kyoto, men det er fuldt muligt at overnatte der og opleve byen efter at dagsturisterne er taget hjem – det er en helt anden og bedre oplevelse.

Hjortene – officielt ca. 1200 af dem – strejfer frit rundt i Nara Park og de omgivende kvarterer. De er klassificeret som nationale naturskatte og anses i shinto-traditionen som hellige budbringere for guden Takemikazuchi-no-mikoto, der angiveligt ankom ridende på en hvid hjort. I praksis er de gode til at snuppe mad fra uopmærksomme turister og bukke – en lært adfærd der kan virke underholdende første gang man ser det. Shika-senbei – hjortecrackere af klid og majsmel – kan købes overalt ved parkinggangen for ca. 200 yen og er den anbefalede og dyreansvarsfulde måde at interagere med dem.

Seværdigheder i Nara

Todai-ji i dybden

Todai-ji er ikke bare et tempel – det er et politisk og religiøst projekt initieret af kejser Shomu i det 8. århundrede med en bagved liggende intention der var alt andet end beskeden. Byggeriet af tempelkomplekset og støbningen af den enorme buddha-statue krævede ressourcer der angiveligt nær ruinerede det japanske kejserdømme og mobiliserede arbejdskraft fra hele Japan over en periode på knap ti år. Det var ment som en manifestation af buddhistisk magt, kejserlig legitimitet og kontrol over en stat der stadig fandt sin form.

Inde i det store tempelrum – Daibutsuden, “Den Store Buddha-hal” – er Birushana Buddha stadig overvældende. Den vejer ca. 500 tons, er 15 meter høj og støbt i bronze med tin og guld fra hele landet. Selv beskadiget af jordskælv og brande igennem århundrederne og gentagne gange genopbygget, er den stadig i stand til at sætte et menneske i perspektiv på en fysisk og næsten kropslig måde. Man forstår instinktivt hvad den var ment til at kommunikere.

Det er ikke den eneste ting at se i tempelrummet. Til venstre og højre for buddhaen er der store støttefigurer – Komoku-ten og Tamon-ten – og i tempelrummets hjørner er der rammer af den originale tempelkonstruktion bevaret bag glas. Men det bedst kendte detalje er en søjle inde i rummet med et firkantet hul i bunden, ca. 37 × 37 cm – angiveligt på størrelse med et af Buddhaens næsebor. Det siges at den der kan krybe igennem vil opnå oplysning i næste liv. Hullerne er kleine, men det hindrer ikke håbefulde japanske skolebørn – og modige voksne – fra at forsøge.

Todai-ji er omgivet af et større tempelkompleks med sekundære templer og haller der er værd at gå igennem. Nigatsu-do – “Anden-måneds-hallen” – ligger på en bakke nord for den store hal og giver en god udsigt over Nara og den omgivende slette. Det er det sted i Nara jeg personligt synes er mest veldtemplet og roligt.

Kasuga Taisha og skovvandringen

Kasuga Taisha er en af de vigtigste og mest smukke helligdomme i Japan – og en af de der bedst illustrerer hvad shinto egentlig er i sin rene form: ikke en katedral men en rydning i skoven, ikke monumental men nænsom. Helligdommen er malet i de karakteristiske orange og hvide farver og omgivet af primærskov der har været fredet siden helligdommens grundlæggelse i 768. Intet træ i skoven bag Kasuga Taisha må fældes.

Stien derhen fra Nara Park fører gradvist op ad en skovbevokset bakke under store cedre og egetræer der er hundredevis af år gamle. Hjorte følger med i periferien og holder afstand. Det er en vandring der er kvalitativt forskellig fra gaderne nede i Nara – stille, skovlugt, trin på stenbrolægning. Sæt god tid af og gå langsomt.

Lanternevisningerne to gange om året – Setsubun i februar og Obon i august – er magiske men kræver forudgående planlægning. Begge nætter er der tale om ekstremt populære begivenheder og overnatning i Nara eller Kyoto bør bookes langt i forvejen.

Mad i Nara

Nara er ikke en madby i Osakas klasse, men har sine egne veldefinerede specialiteter der bunder i byens geografi og lange historie. Kakinoha-zushi er presset sushi – laks eller makrel lagt på en klump vinageret ris – pakket ind i persimmonblade og presset i en træform i et til to døgn. Det er en konserveringsmetode der opstod i Nara-regionen i en tid da der ikke var køleskabe og fisken skulle transporteres fra Wakayama-kysten op ad bjergene. Persimmonbladene tilfører en svag, aromatisk smag og har antiseptiske egenskaber der hjalp konserveringen. I dag er det en delikatesse der sælges i specialforretninger og supermarkeder over hele Nara og er god og overraskende frisk til at ligne en 1200 år gammel konserveringsteknik.

Miwa somen er tynde hvede-nudler håndtrukket i det nærliggende Miwa-distrikt og er en af Japans älteste madretter – der er dokumentation for produktion her i over 1200 år, og Miwa anses som somen-nudlernes hjemsted. De er lette, delikate og præcist modsat den tunge, fyldige mad man forbinder med storbymenu. Typisk serveret kolde med en dipsauce i sommerhalvåret, varmt som nyumen i vinter. Mange restauranter i Nara specialiserer sig i dem.

Yoshino kuzu – stivelse fra kuzu-roden dyrket i Yoshino-bjergene syd for Nara – er en anden lokal specialitet der bruges i supper, konfekt og traditionelle slik. Kuzu-stivelsen er en naturlig fortykningsmiddel der giver en karakteristisk glat, halvgennemsigtig tekstur til desserter. Det er en ingrediens man ikke tænker over men pludselig finder overalt.

Naramachi-kvarteret har et godt udvalg af caféer og små restauranter i gamle machiya-byhuse fra Edo og Meiji-perioden, og det er det bedste sted at spise frokost i fred og ro efter et morgentip til Todai-ji. Priserne er lavere end ved parkinggangen, og atmosfæren er langt mere behagelig end de restauranter der åbenlyst henvender sig til de strømmende dagsturister. Se efter steder der ikke har engelsk menuskilt udenfor – de er næsten altid bedre.

Det sydlige Nara og Yoshino

De fleste besøgende holder sig til Nara by og Nara Park, men det er muligt at komme længere ud og opleve en helt anden del af Nara-præfekturet. Yoshino syd for Nara er et bjerglandskab med et tempelkompleks spredt over bakkerne og er berømt for to ting: de mange sakura-kirsebærtræer der om foråret dækker bjergskråningerne i hvid og lyserød, og som et historisk tilflugtssted for den sydlige kejserhof i det 14. århundrede da der var to rivaliserende kejsere i Japan.

Yoshino er et halvt dagstur fra Nara by med Kintetsu-linjen og er bedst om foråret i sakura-sæsonen – men det er også en af Japans mest overfyldte kirsebær-destinationer i april. Resten af året er det et roligt og smukt bjergsted der er næsten urørt af turister. Kinpusen-ji templet øverst på bakken er det vigtigste og en af de mest imponerende tempelkonstruktioner i Japan.

Nara som overnatningsdestination

De fleste besøger Nara som dagstur, men der er gode grunde til at overnatte. Uden dagsturisterne om aftenen og morgenen forvandler Nara sig: Nara Park er stille, hjortene er der stadig og færre konkurrerer om dem, og Todai-ji er åbent tidligt i en skov der er næsten tom. Det er en markant anderledes oplevelse.

Nara har et par rigtigt gode ryokan – traditionelle japanske herberger – der ligger tæt på parken. Prisen er typisk lavere end i Kyoto for tilsvarende kvalitet, da byen ikke har den samme turistprestige. Et natophold på ryokan i Nara med morgenmad og kvindelige hjorte der vandrer forbi vinduet er en oplevelse der er let at tilrettelægge og svær at glemme.

Praktisk om Nara

Transport til og i Nara

Nara er let tilgængeligt fra både Kyoto og Osaka med to konkurrerende toglinjer. Fra Kyoto er Kintetsu Nara-linjen fra Kintetsu Kyoto Station hurtigst – ca. 35-45 minutter. Fra Osaka Namba med Kintetsu tager det ca. 40 minutter. JR-linjen fra Osaka og Kyoto er en smule langsommere men dækkes af JR Pass hvorimod Kintetsu er ekstra betaling. Selve Nara er kompakt og de vigtigste seværdigheder – Todai-ji, Kasuga Taisha, Kofuku-ji – ligger alle inden for 20 minutters gang fra begge stationer.